Få mere plads – brug garagen og skuret til opbevaring

Som oftest er garagen forbeholdt bilen og andre praktiske redskaber som stiger, river og spader. Det hænder da også, at enkelte har brænde i garagen. Det samme gælder for skuret. Her placeres værktøjet ofte, så der altid er styr på det. Men for nogle kan disse rum også anvendes på en anden og praktisk måde. Det kan nemlig blive opbevaringsrum for overflødige ejendele eller møbler, som du ikke har lyst til at smide ud.

Det sker oftest i forbindelse med rod i hjemmet. Der mangler lige pludselig plads, og du kan nærmest ikke komme hverken frem eller tilbage. Du bliver nødt til at rydde op. Her kan skuret og garagen komme dig til redning. For selvom der skal være plads til bil og værktøjer, så kan møbler og flyttekasser også finde sig til rette her. Der er faktisk flere gode fordele ved at anvende garagen eller skuret til opbevaring.

Fordele og ulemper ved opbevaring i garage og skur

Det kan være en smart idé at anvende garagen eller skuret til at opbevare dine ejendele. Her får du et overblik over de mange fordele:

  • Billig løsning – du slipper for at betale for depotrum.
  • Praktisk løsning – du har dine ejendele og møbler helt tæt på hjemmet. Du kan derfor hente dem ind igen, hvis du skal bruge dem.
  • Du kan få ryddet hjemmet på kortere tid, da du slipper for at skulle transportere ejendele fra mellem boligen og depotrummet.
  • Du reducerer dit stressniveau ved at komme af med rod i hjemmet.

Der er dog også enkelte ulemper ved at benytte garagen eller skuret til opbevaring. Vær derfor opmærksom på, at:

  • Utætte garager og skure giver dårligt miljø for opbevaring af bl.a. møbler og tøj.
  • Temperaturudsving og for høj luftfugtighed kan resultere i skimmelsvamp og træ-råd, hvilket kan ødelægge møbler og andre ejendele.
  • Havefliser lagt direkte på jorden uden fugtspærre lader fugten trække op så det opbevarede bliver fugtigt.
  • Tøj risikerer at blive jordslået, hvis ikke det pakkes forsvarligt ned.
  • Det er ikke sikkert, at du har tilstrækkeligt plads i garagen eller skuret, og du risikerer derfor at sidde tilbage med noget af dit rod.

Depotrum er et populært alternativ til garagen

En alternativ løsning til garagen eller skuret kan findes i større byer som f.eks. Aarhus, Aalborg, Kolding, Hjørring, Esbjerg og Odense. Her har du nemlig mulighed for at leje et depotrum til opmagasinering af dine ejendele og møbler. Et depotrum giver dig al den plads du skal bruge, og du kan være helt sikker på, at dine ejendele er sikre bag lås og slå. Derudover bliver denne type rum også overvåget, så du undgår, at dine ejendele bliver stjålet af ubudne gæster.

Depotrum er derudover også tempereret således, at dine ejendele og møbler kan opbevares uden at gå i stykker eller rådne. Selvom du skal betale for at få adgang til disse rum, så er det dog en billig pris. Især hvis du tænker på, at du både kan skære ned på stress og rod i hjemmet samt være sikker på, at dine møbler og ejendele står klar, hvis du skulle få brug for dem.

Vil du bygge en ny garage til opmagasinering, så kan du købe de fleste produkter somhttps://www.fc-beton.dk/lecablokke_114.html hos FC Beton.

Leave a comment